RETVIS Byggerådgivning
Retvis tilbyder byggerådgivning af erfaren bygningsingeniør.
Om I er selvbyggere, eller I allerede har valgt et byggefirma til at forestå udførelsen af jeres hus, er det altid en god idé, at hyre jeres egen byggerådgiver.
Det er jeres byggefirmas ansvar, at varetage byggeriet af jeres nye hus, men der kan være mange faldgruber, som kan være vanskelige at få øje på, hvis I ikke har erfaring med byggeri. Som jeres byggerådgiver følger jeg op på jeres byggeri. Det kan være tilsyn på pladsen, deltagelse i byggemøder, afleveringsforretning mv. Jeg har stor indsigt i det økonomiske aspekt af et byggeri, og vil kunne hjælpe med vurdering af tilbud mv.
Jeg har stor erfaring som henholdsvis byggeleder, byggesagsbehandler og entreprenør. Jeg har mere end 25 års erfaring som bygningsingeniør, og jeg har altid været i byggebranchen.
Jeg er fleksibel og effektiv, og giver altid mine kunder gode resultater på baggrund er deres ønsker og behov. Jeg sørger for tryghed i byggeforløbet samt en større sikkerhed for, at der ikke er noget, som går galt undervejs.
Få hjælp igennem hele byggeprocessen
Retvis hjælper igennem hele processen. Alt lige fra hjælp til vurdering af tilbud og kontraktindgåelse med byggefirma, til afleveringsforretning når byggeriet står helt færdigt.
Undervejs i byggeriet afholdes byggemøder hvor bygherres interesser varetages og projektet i øvrigt koordineres. Her er det en stor hjælp at have egen rådgiver der varetager egne interesser.
Herunder kan særligt nævnes, når det kommer til eventuelle diskussioner om uforudsete udgifter og ved ønsker om ekstraarbejder, så jeg kan kun understrege vigtigheden af at have egen rådgiver, der er i stand til at vurdere og forhandle priser og tilbud.